CT KAN VISE SIG AT VÆRE DEN BEDSTE METODE TIL AT STUDERE KARDIOVASKULÆRE ABNORMITETER

Statistikkerne viser, at antallet af koronare hjertesygdomme stiger hvert år og har nået pandemiske proportioner. Selv om den har haft en tendens til at falde i de udviklede lande på grund af forbedret diagnosticering og forebyggelse, stiger den støt i udviklings- og overgangslande.

Hvert år forbedres CT (computertomografi). Lige nu betragtes CT som guldstandarden til diagnosticering af koronararteriestenose og andre koronare anomalier. Der er også lavet mange undersøgelser, der viser, at CT er effektiv til planlægning af koronar bypass-kirurgi, udførelse af elektrofysiologiske undersøgelser og undersøgelser af lungevenerne.

MR har på den anden side vist sig værdifuld til diagnosticering af en række tilstande, herunder kardiomyopatier, hjerteanatomiske anomalier (medfødte og erhvervede), funktionelle abnormiteter, hjerte- og perikardiemasser og sygdomme i aorta og de store kar.

De iboende fordele ved at bruge CT er reduktion af bevægelsesartefakter, forbedret rumlig opløsning (koronararterier er normalt 2­5 mm i diameter), forbedret kontrastopløsning (til undersøgelse af f.eks. bløde plaques), reducerede scanningstider (mindre end et åndedræt­hold) og reduceret strålingseksponering (sammenlignet med koronarangiografi).

med udviklingen af CT-maskiner er vi i stand til at dække hele hjertet i en eller to rotationer, hvilket virkelig er fantastisk, og reducere kontrasten og stråledosis meget, samtidig med at den rumlige opløsning og billedkvaliteten øges, siger Dr. Ahmed Samir Ibrahim, lektor i radiologi ved Ain Shams University i Cairo

Fraktioneret flowreserve (FFR) er en trådbaseret procedure, der måler blodtryk og flow i kranspulsårerne. FFR udføres under koronarkateterisering og omfatter en guidewire med en transducerspids, der måler temperatur, tryk og flow for at evaluere læsionens sværhedsgrad.

Med tilføjelsen af FFR kan koronar CT-angiografi (CCTA) forbedre patientplejen og resultatet. Under konventionel angiografi kan læger blive fristet til at stente enhver blokering af kranspulsårerne (oculostenotisk refleks). Undersøgelser viser, at denne tilgang ikke er evidensbaseret, og at kun funktionelle målinger (FFR) kan vise, at blodgennemstrømningen ikke er væsentligt påvirket, og at patienten ikke har brug for stent og kan behandles med medicinsk terapi.

Kvalitative og kvantitative data fra CCTA har vist sig at være lige så informative eller mere informative end invasiv koronarangiografi og intravaskulær ultralyd. Men det, der adskiller CCTA fra disse andre procedurer, er den enkelhed og effektivitet, hvormed den gør det muligt at studere prækliniske stadier af åreforkalkning. Dette muliggør en forbedret risikovurdering og prognose baseret på omfanget af koronar aterosklerose og plakkens specifikke egenskaber.